Formål
– Computationel tankegang, mønstergenkendelse, dekomposition, algoritmer
– Teknologi literacy
– Samarbejde og Kommunikation
– Bevægelse
Målet med denne aktivitet er at give eleverne en visuel forståelse for at kodning kan bestå af gentagelser. I denne kode ses der rigtig mange gentagelser. Når noget gentages mange gange i kodning kaldes dette for “code smell” (altså koden lugter).
Antal gentagelser kan minimeres, ved at putte dem ind i en funktion, hvis man vælger at eksperimentere videre med koden.
Før aktiviteten
Gruppestørrelse: Her kan man være 2-3 personer i hver gruppe. Grupperne kan deles om code:kit boardet og de tre brikker, dog er det nemmest hvis hver gruppe har hver sin micro:bit.
Praktisk forberedelse: Se videovejledningen eller se den sammen med eleverne.
Spil spillet (Hent: .hex fil) som en demonstration med 3 elever foran klassen, så eleverne får en tydelig forståelse af, hvad det er de skal og, hvad de forskellige brikkers funktion skal være.
I øvrigt kan I lave et flowdiagram over spillet, altså, ”hvad sker der når…”, hvor spillets gang tegnes på et stykke papir, for at få et visuelt overblik. På den måde nedbryder i, og dette hjælper eleverne med at holde styr på hvor i kodningen de er, og hvad er næste skridt. (Hent: flowdiagram).
Under aktiviteten
Tip til struktur: Opfordr gerne eleverne til selv at trykke på pause, eller spole tilbage, hvis de har brug for, at noget gentages i videovejledningen.
Det anbefales at eleverne skiftes til at kode og trykke på hopspots-brikkerne, så alle får prøvet og mærket det på egen krop, og får en chance for at forstå, hvad der sker og skal ske.
Efter aktiviteten
Under vejledningsvideoen finder I nogle idéer til at eksperimentere videre og eksempler på, hvordan spillet kan videreudvikles. Her kan eleverne også trykke på en mocody-stemning, for en hurtig feedback på deres oplevelse med aktiviteten.
Afprøv eller demonstrer spil for hinanden, og vis, hvad I evt. har eksperimenteret med.
Evaluering:
– Hvordan virkede jeres spil? Hvilke nye spilleregler er der evt. opstået?
– Hvilken indvirkning har nye regler haft på spillet?
– Hvad gik godt, og hvad var måske svært under kodningen?
– Hvordan brugte I flowdiagrammet?
– Hvordan gik samarbejdet? Er der noget, I vil ændre til en anden gang?
– Hvordan kunne man måske få flere former for bevægelse med?
– Hvad kunne I godt tænke jer at eksperimentere videre med?
Computationel tankegang og teknologi literacy:
Har eleverne fået kendskab til ord og begreber (f.eks. mønstre, gentagelser og algoritmer) anvendt i kodningen?
I hvilket omfang forstår eleverne de enkelte elementer i kodesproget og kan anvende disse på nye måder?