Formål
– Computationel tankegang
– Problemløsning
– Samarbejde
– Bevægelse
Målet med denne indledende lektionen er at få kendskab til de primære blokke, der anvendes, for at få en hopspots-brik til at lyse.
Disse blokke er input, pins- og pause-blokke.
Før aktiviteten
Gruppestørrelse: Denne aktivitet egner sig fint til grupper af 2 personer. Er der ikke nok boards og brikker til hver gruppe? Det gør ikke noget. De kan sagtens deles om det, bare de har en micro:bit i hver gruppe.
Praktisk forberedelse: Sørg for at hopspots-brikkerne er ladt op. Det kan være hensigtsmæssigt at overføre koden (link til .hex fil) til en micro:bit og have det klar inden kodningen skal begynde, for at vise eleverne hvordan brikkerne lyser. Vælg evt. 1-3 elever til at demonstrere. Du kan hente et flowdiagram ned for at se processen. (Hent: flowdiagram)
Under aktiviteten
Tip til struktur: Det anbefales, at eleverne skiftes til at kode og trykke på hopspots-brikkerne, så alle får prøvet og mærker det på egen krop.
Hvis I har adgang til en storskærm i klassen, vil det være hensigtsmæssigt at tage denne indledende aktivitet på klassen, hvor du, som lærer, starter og stopper videoen og dermed sikrer dig at alle er med.
Herefter kan eleverne selv afspille videoen, trykke på pause eller spole tilbage, hvis de har brug for, at noget gentages. Dette gælder for alle vores lektioner.
Efter aktiviteten
Under vejledningsvideoen, Få lys i en brik, finder I idéer til at eksperimentere videre samt eksempler på, hvordan aktiviteten kan videreudvikles.
Afprøv eller demonstrer for hinanden, og vis, hvad I evt. har eksperimenteret med.
Under vejledningsvideoen kan eleverne trykke på en mocody-stemning, for en hurtig feedback på deres oplevelse med aktiviteten.
Evaluering:
– Hvad gik godt, og hvad var måske svært under kodningen?
– Hvordan gik samarbejdet?
– Hvordan kunne man måske få flere former for bevægelse med?
– Hvad kunne I godt tænke jer at eksperimentere videre med?
Computationel tankegang og teknologi literacy:
Har eleverne fået kendskab til ord og begreber (f.eks. blokke og pins) anvendt i kodningen?
I hvilket omfang forstår eleverne de enkelte elementer i kodesproget og kan anvende disse på nye måder?